Runestenen i Grensten kirke

Runestenens indskrift lyder:

÷ tuki ÷ smiþr ÷ risþ ×
÷ stin ÷ þisi ÷ aiftiR ÷
÷ Rifla ÷ sun ÷ askis ÷ bianaR ÷ sunaR
÷ kuþ ÷ hiab ÷ þaRa ÷ salu ÷

 

Tóki Smiðr reisti stein þenna eptir Hrifla, son Ásgeirs Bjarnar sonar. Guð hjalpi þeira sálu.

Dansk oversættelse:

Toke smed rejste denne sten efter Revle, søn af Esge, Bjørns søn. Gud hjælpe deres sjæl.

 

 

Billedet til højre viser, at runestenen tidligere har stået uden for kirken. Stenen har ligget uden for den gamle kirkes indgangsdør og blev 1842 anbragt ved kirkegårdsdiget. Da den nuværende kirke stod færdig i 1885, blev stenen efter nogen tid rejst uden for kirken, ved tårnets sydside. Ifølge Nationalmuseet stod den her fra 1899 til 1982.

 

Runeeksperter mener, at indskriften stammer fra den sene vikingetid, engang mellem år 975 og 1025. Det antages, at den nævnte Toke smed også rejste en runesten ved Hørning vest for Århus.

 

Det er sjældent, at både far og farfar er nævnt i en runeindskrift. Derfor er Revle, søn af Esge Bjørns søn, sikkert bror til Troels Esge Bjørns søn, der rejste SkL 3 Lund-sten 1 (DR 314). Dette antager både Nationalmuseets hjemmeside ”Danske runeindskrifter” og arkæologen H. J. Madsen, der i en artikel i kirkebladet  2005, nr. 3 desuden skriver, at Toke smed var en taknemlig frigiven træl. Indskriften viser også, at Toke smed var kristen.

Foto: Nationalmuseet

Runestenen fra Øster Velling

...---R : þurku...
...(l)(i)rik :

 

 

Dansk oversættelse:
… Thorgunn/Thorgot

Runestenen blev fundet under kirkens ombygning i 1875, men senere glemt. Den blev fundet på kirkens loft i 1917. Den opbevares på Nationalmuseet.

På højre side af Vandmøllevej gennem Øster Velling Skov nord for Øster Velling står der to små granitsten med indhuggede cirkelmønstre fra bronzealderen. En fredningssten ved siden af stenene markerer stedet.

De to sten stammer fra gravhøjen Mandbjerghøj, der lå ca. 50 m inde på marken bag stenene. En svag overpløjet forhøjning er den sidste rest efter gravhøjen. Her blev den første af i alt 3 helleristningssten fundet i 1857 af kunstmaleren R. H. Kruse, der var udsendt af Nationalmuseet. Stenen var en del af krans af sten, som omsluttede højen.

I 1880 ville den daværende gårdejer Peter Bak sløjfe gravhøjen og benytte jorden herfra til opfyldning af en mergelgrav, der lå i nærheden. Under dette arbejde stødte man på en stendynge, og efter kontakt til museet blev Mandbjerghøj udgravet. Samme år genfandt man den tidligere opdagede helleristningssten, og mod en erstatning på 10 kr. blev den overført til Nationalmuseet. Stenen kan nu ses på Kulturhistorisk Museum i Randers, hvor den indgår i museets bronzealderudstilling. Under udgravningen fandt man også de to sten, som nu står på stedet.

 

Museum i Langås hjemmeside kan læses mere om stenene, der er museets logo.



Helleristningerne fra Mandbjerghøj

Udsigt fra Vandmøllevej mod Mandbjerghøj, der ses som en svag forhøjning på marken.